Skjult graviditet

VIVE offentliggjorde i 2018 rapporten ’Indsatser mod forekomsten af hittebørn’. Rapporten konkluderede, at det er afgørende at nå ud til kvinder, som skjuler eller fornægter deres graviditet, og sikre, at de føder på hospital med sundhedsprofessionel bistand.

Rapporten afstedkom, at der med satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022 blev afsat i alt 1,2 mio. kr. til at forebygge hittebørn i Danmark. Heraf blev de 0,2 mio. kr. afsat til en undersøgelse af skjult graviditet. Sundhedsstyrelsen har bedt VIVE om at gennemføre denne undersøgelse, som har til formål

• at belyse omfanget af kvinder, som skjuler deres graviditet i Danmark, årsager hertil samt muligheder for, at disse kvinder kan føde anonymt på sygehus.
• at pege på mulige forebyggelses- og informationsindsatser i forhold til skjult graviditet.

Mange forskellige og komplekse årsager til skjult graviditet

Nogle kvinder skjuler deres graviditet for sig selv (fornægtet graviditet) eller for deres netværk. Disse kvinder findes i alle aldersgrupper og på tværs af etnisk og social baggrund, beskæftigelse og ægteskabelig status. Nyere forskning peger på, at årsagerne til, at disse kvinder skjuler deres graviditet, er komplekse og ikke nødvendigvis udtryk for psykisk sygdom. Der er typisk tale om kvinder i dyb krise som følge af overgreb eller traumatiske oplevelser. Nogle af kvinderne lever i voldelige parforhold eller i andre former for økonomiske eller psykologiske afhængighedsforhold.

Andre kvinder skjuler ikke graviditeten for sig selv eller for deres netværk, men for systemet ved ikke at opsøge svangreomsorg i det offentlige sundhedsvæsen. Det kan for eksempel være uregistrerede migranter eller kvinder, der tidligere har fået tvangsfjernet et barn.

Svært at opgøre omfanget af skjult graviditet

Kvinder, der skjuler deres graviditet, registreres ikke systematisk nogen steder og kommer ikke nødvendigvis i kontakt med sundhedsvæsenet på noget tidspunkt. Derfor er det svært at opgøre, hvor mange tilfælde der er om året.

Rapporten anslår omfanget af fødende kvinder, der møder op på danske hospitaler uden at være kendt fra svangreomsorgen, til omkring 92 om året. Med ikke at være kendt fra svangreomsorgen menes, at fødeafdelingen ikke har oplysninger om den gravide kvinde fra svangreomsorgen. Det er ikke ensbetydende med, at kvinden ikke har modtaget svangreomsorg.

De 92 kvinder er anslået ud fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført i perioden marts-april 2019, hvor der blev registreret 12 tilfælde på de 18 fødeafdelinger, som deltog i undersøgelsen. De 12 kvinder var mellem 16 og 35 år. 9 ud af 12 (75 %) var af udenlandsk oprindelse. Resten (25 %) var etniske danskere. I 4 ud af de 12 tilfælde (33 %) havde moren skjult sin graviditet for sig selv (fornægtet graviditet) og/eller personer i sit netværk.

Muligt at imødekomme ønske om at føde anonymt

I Danmark har kvinder ikke en lovfæstet ret til at hemmeligholde deres fødsel eller at føde anonymt, men jordemødre og fødselslæger oplyser, at det i praksis er muligt at imødekomme kvindens ønske om anonymitet eller diskretion ved at bruge erstatnings-CPR-nummer til den fødende eller ved at angive pseudonymer i journalsystemet.

Mulige forebyggelses- og informationsindsatser

Som en mulig forebyggelses- og informationsindsats anbefaler rapporten en hjemmeside, hvor man kan få information og anonym rådgivning om graviditet og fødsel uanset alder og opholdsgrundlag.

Forskning tyder på, at de fleste kvinder, der skjuler deres graviditet, på et eller andet tidspunkt fortæller mindst én person om deres graviditet. Det kan for eksempel være en læge, en kæreste eller et familiemedlem. Dette peger på, at der er et potentiale for at forebygge skjult graviditet. Reaktionen fra den person, som kvinden vælger at dele viden om sin graviditet med, er afgørende for det videre forløb. Reaktionen skal være støttende og informerende for ikke at skubbe kvinden væk. Kvinderne har både brug for at blive mødt med rummelighed i forhold til, hvilken beslutning der er den rigtige for dem, og med tilbud om hjælp.

Hjemmesiden bør derfor være målrettet både kvinder, som skjuler deres graviditet, personer i kvindernes netværk og fagpersoner, som kvinderne betror sig til, eller som mistænker skjult graviditet hos en pårørende, patient, borger, elev mv.

Metode

Undersøgelsen er baseret på

• Eksisterende videnskabelig litteratur om kvinder, som skjuler deres graviditet, og mulige årsager hertil
• Telefoninterview med to internationale forskere på området
• Spørgeskemaundersøgelse samt opfølgende telefoninterview blandt fødeafdelinger i Danmark om kvinder, som møder op i aktiv fødsel uden at være kendt fra svangreomsorgen, og om muligheden for anonyme fødsler
• Fokusgruppe og telefoninterview om mulige forebyggelses- og informationsindsatser i forhold til skjult graviditet med fagpersoner og repræsentanter fra relevante organisationer i Danmark.